Ejendomme

 

Her kan du finde informationer, der vedrører dit hus og have.

Generel beskrivelse af boligen

Grundejerforeningen består af 549 fuldstændig ens parceller på 165 kvm, fordelt som kælder, stue og 1. sal, som er bygget i 1973 - 1975.

Med tiden er der lavet mange ændringer inde i husene.

Standardhuset består af:

1.sal:
- 2 værelser med henholdsvis 2 og 3 integrerede højskabe.
- 1 værelse.
- stort badeværelse med karbad, toilet og bidet.
- skabsgang med 4 højskabe.
- altan.

Stuen:
- stor stue med spiseafsnit.
- køkken med åben adgang til stue.
- entre.
- gæstetoilet.
- overdækket terrasse.

Kælder:
- gildesal.
- pulterrum under trappe.
- sauna.
- vaskerum.

Herudover et skur på ca. 6 kvm.

Haverne er af variabel størrelse alt efter beliggenhed.

Omfangsdræn

Da Rønneholtparken blev opført blev der etableret omfangsdræn om alle blokkene. De ligger i 2,85 meters dybde cirka 30 cm fra ydermurene. Disse dræn er grundejerforeningens ansvar og de bliver spulet regelmæssigt i det omfang der er behov for det. Ved større regnskyl fjernes vandet dog ikke hurtigt, da jorden oven over drænene ikke er særlig porøs.

Kontakt kontoret for gode råd, hvis du har problemer med for meget vand.

 

Adgang til fjernvarmeinstallation i kælderen

Husene i Rønneholtparken har en god kælder, som mange udnytter effektivt. En gang imellem bliver det dog så effektivt, at man ikke husker, at der skal være adgang til de tekniske installationer.
Der er varmtvandsbeholder og ventiler til både hovedledningen for fjernvarmen og installationen i huset. Alt dette kan med tiden blive utæt, og enten skal det services, eller også skal der ske udskiftning. I visse tilfælde kan der også være behov for, at varmecentralens medarbejdere kan få adgang til ventilerne i forbindelse med arbejder på rørsystemet i blokken. Hvis installationerne ikke er tilgængelige, vil det være nødvendigt at skaffe adgang ved at nedtage de ting, der forhindrer adgangen.
I forbindelse med vandskader kan der blive tale om problemer med forsikringsdækning, hvis der er foretaget en tildækning, og der vil ofte være forhøjet selvrisiko, da der er tale om skjulte rør.
Der er derfor god grund til at tænke sig om, inden de sidste kvadratmetre af kælderen udnyttes.