BEMÆRK: 1. JULI STOPPER DET HIDTIDIGE SYSTEM FOR TV PAKKER OG VI OVERGÅR TIL LEVERING FRA FASTSPEED OG VIOS, SOM OGSÅ STÅR FOR LEVERING AF BREDBÅND PÅ HYBRIDNETTET.

SE MERE I DE TO PRÆSENTATIONER NEDENFOR

TV pakker og priser.

Hvis du har problemer med at modtage signal på dit TV så start med at tjekke driftfinformationerne på YouSee's hjemmeside: YouSee driftsinformation finder du her

Hvis du ikke kan se en eller flere kanaler er der også hjælp at hente på YouSee hjemmesiden. Du kan læse det her.

TV pakke.

TV pakker kan vælges i tre størrelser – Grundpakke, Mellempakke eller Fuldpakke – men man kan også vælge slet ikke at have abonnement på en tv pakke. Hvis man vil skifte pakke eller helt opsige abonnementet, skal man give besked til kontoret ved at sende en mail til kontoret@roenneholtparken.dk.

Når et hus skifter ejer, fortsætter abonnementet uændret, med mindre der gives besked om ændring til kontoret.

Her kan du se YouSee Kanaloversigten for 2022

Grundpakken indeholder 23 kanaler, som er sammensat af YouSee. Mellempakke og Fuldpakke har yderligere kanaler, der som udgangspunkt er sammensat i en standard blanding af YouSee. Hvis man ønske andre kanaler eller streaming tjenester end dem i standardløsningen, skal man vælge en BlandSelv løsning. Her får man Grundpakken med enten 10 eller 36 point, som man så kan anvendes til at vælge kanaler.  Der er også mulighed for at tilkøbe 20 point. Det aftales direkte med YouSee Kundeservice, som fakturerer direkte til kunde, på samme måde som ved abonnement på TV boks.

Kanalerne koster forskelligt antal point fra 1 til 17 point.

Prisen for Grundpakke plus 10 point svarer til prisen for Mellempakke, mens Grundpakke plus 36 point har samme pris som Fuldpakke. 

Hvis man har Mellempakke eller Fuldpakke og ønsker Bland Selv , skal man kontakte YouSee Kundeservice. Når der skiftes fra standard til BlandSelv, får kontoret besked, men prisen ændres ikke, så længe man ikke ændrer pakkestørrelse. Hvis man ønsker at skifte fra BlandSelv til en standardpakke, skal man give besked til kontoret, som sørger for det.

Hvis der gives besked om ændring senest den 10. i en måned, vil ændringen træde i kraft ved det efterfølgende månedsskifte.

Du kan læse om de mange muligheder med BlandSelv i YouSee Magasin 2021.

Afregning af abonnement ved skift af pakke

Hvis man skifter pakke udarbejder foreningen et nyt budget og dermed nye kvartalsbetalinger ved udgangen af det kvartal, hvor pakkeskiftet er sket.

Der beregnes et gebyr på 200 kr. til grundejerforeningen for at skifte til en større pakke og 450 kr. for at skifte til en mindre eller opsige abonnementet. Årsagen til det højere gebyr ved at skifte ned i størrelse er, at vi ganske vist med det samme får en prisregulering fra YouSee, mens vi i forhold til Copydan kun får reguleret en gang i kvartalet. Derfor kan vi i værste fald komme til at betale 125 kr. for to måneders Fuldpakke, på trods af at den er opsagt.
Gebyret for pakkeskift vil som hidtil blive taget med i årsopgørelsen.

 

Bredbånds abonnementer.

Grundejerforeningen har en aftale med YouSee og Fastspeed om favorabel pris til vores medlemmer for bredbånd. Abonnement skal bestilles direkte hos leverandørerne.

Der kan iøvrigt indgås aftale med enhver leverandør, idet alle nu har mulighed for at levere i vores netværk.

 

Hybridnet

I grundejerforeningen vedtægter er det bestemt, at alle grundejere skal være medlem af vores antenneforening og tilsluttet vores hybridnet. Der betales 161,55 kr. om året til vedligeholdelse af kabelnettet og 161,55 kr. for administration af netværk og pakker. Mange får deres bredbånd gennem dette net, som er opgraderet til  DOCSIS 3.1. standard, der giver stor båndbredde og dermed høje hastigheder i nettet.

 

Priserne for hybridnet og tv pakker 2024 :

Bidrag til netværk: 175,00 kr. Betales uanset abonnement og pakkevalg. 
Administration: 175,00 kr. Betales uanset abonnement og pakkevalg. 
Grundpakke: 2.867,64 kr.
Mellempakke: 6.112,56 kr.
Fuldpakke: 7.832,52 kr.

Ændring til større pakke: 200,00 kr. 
Ændring til mindre pakke og opsigelse af abonnement: 450,00 kr.