Kontingent og varmebidrag

Nedenfor er billeder fra varmecentralen. Det første viser kedlerne og det andet den el-generator, som både leverer strøm til salg til elnettet og varme, som anvendes til opvarmning. Det sidste billede er den akkumulator tank, som opsamler varme, når den ikke trækkes direkte til husene.

Der bliver for hver ejendom udarbejdet et Budget i december for det kommende år, og dette omfatter Grundejerforeningskontingentet på 1676,50 kr. (2018) i kvartalet, der dækker driften af følgende:

 fælleshus, legepladser, svømmebassin, fællesarealer, øvrige fællesanliggender, og administrationen.

Hertil kommer betaling for vedligeholdelse og administration af hybridnet på 75 kr. i kvartalet samt betaling for den YouSee tv pakke, som man har valgt. Se under hybridnet på hjemmesiden.

Der betales et fast bidrag på 1.625,00 kr. (2019) i kvartalet, der dækker rørtab, forsikring, varmeanlæg og løn til personale på varmecentralen.
 
Disse beløb opkræves sammen med det budgetterede á conto beløb for varme, der er individuelt for hver ejendom, i fire rater, primo hvert kvartal altså 1.1, 1.4, 1.7, & 1.10 med forfaldsdato disse dage, men betalingsdato den 10. i samme måned.

Du kan orientere dig om den løbende afregningspris overfor E.ON under rækkehusene og Varmeforbrug.

Der skal i øvrigt betales et éngangs indskud på 1.000 kr. for at blive medlem af Grundejerforeningen Rønneholtparken i henhold til vedtægternes § 20.

Alle opkrævninger og tilbagebetalinger af for meget betalt i á conto varme fra Grundejer-foreningen foregår via PBS Betalingsservice, for at forenkle og spare administration. Grundejere der ikke anvender denne løsning opkræves 50 kr. pr. betaling, hvilket for et år udgør 250 kr.

Ved tilmelding til PBS BetalingsService følg venligst vejledningen under PBS / betalingsservice. Opstår der problemer, så kontakt forretningsføreren. Tidligere ejers aftale nr. kan ikke genanvendes.